top of page
Tina Kolding

"Striber af sandrevler, vand, fugle og lys malet i sarte, flimrende farver, så man efter at have set malerierne og derefter går en tur i Vadehavet, ser, at det er sådan det er, og omvendt: billederne har en tidløshed over sig, som vi, der bor ved Vadehavet aldrig kan få nok af"          

Elene Nielsen

Tina arbejder fra sit atelier i Sønderho på Fanø, hvor hun finder ro og inspiration til fordybelse.

Her drages hun af landskabets uendelighed og lader sig inspirere af linjerne i horisonten og Vadehavets evige vekslen mellem høj- og lavvande.

 

På Fanø er der højt til himlen, og lyset forærer kunstneren en farvesymfoni på paletten at arbejde videre med i sine levende oliemalerier.

 

Et motiv bliver for kunstneren interessant, når kontraster, komposition og farvesammensætning fanger øjet. Det kan være i mødet mellem lys og mørke i horisonten, eller når vindhekse og bylter, driver i land ved lavvande, og ud igen i det uendelige hav ved højvande.

 

Tina Kolding indfanger magiske øjeblikke og ren naturpoesi, når lyset til eksempel bryder igennem himlens hvælving ud over marskens flagrende strå. Eller når hvide skumsprøjtsbølger åbenbares i det mørke hav, der til evig tid ånder ind og ud i lange træk mod strandbredden.

 

Kunstneren lader sig henføre i momentet, og fortaber sig i naturens alt og intet, hvilket kommer til udtryk i hendes stemningsmættede og fortættede landskabsbilleder. Her slipper hun grebet, og lader tiden stå stille.

  

I kunsten finder Tina fred med sig selv og livet.

 

Tatjana Schantz Johnsson

Å B N I N G S T I D E R

Tirsdag kl.11-14

Onsdag kl.11-14

Torsdag kl.11-14

PÅSKEUDSTILLING

Fernisering - Alle er velkomne

onsdag den 16.april kl.17

torsdag den 17.april kl.11-17

fredag den 18.april kl.11-17

lørdag den 19.april kl.11-17

søndag den 20.april kl.11-17

​​​​​​Du er meget velkommen til at kontakte mig for et helt uforpligtende besøg i Galleriet

Galleriet er altid åbent når flaget er ude

ADRESSE

Vester Land 85

Sønderho

6720 Fanø

  • Instagram
  • Facebook

GALLERI

bottom of page